Kunstdag, fælles aftenspisning samt filmforevisning i Villaen
Kunstdag, aftenspisning samt filmforevisning i Villaen
Torsdag den 22. maj mødes vi i Villaen og maler fra kl. 14:30 – 17:30.
Du behøver ikke tilmelde dig kunstdagen – bare mød op og udfold din kreativitet 🙂
Vi har materialerne og arrangementet er gratis.
Bagefter kl. 18:30 er der fælles aftenspisning.
Tilmelding til fællesspisning senest tirsdag den 20. maj kl. 14:00
Maden koster kr. 60.-
Svend O. er kok og menuen består af:
Hovedret: kalvesteg m. ovnstegte selleri, spidskål, fennikel og aubergine. Hertil små kartofler, salat m. jordbær og asparges.
Dessert: rabarber trifli.
Du kan som sædvanlig tilmelde dig på medlemstelefonen 38863507 eller kom ud i Villaen og skriv dig på tilmeldingslisten, der hænger på tavlen.
Filmforevisning:
Efter aftensmaden vil vi vise en kort dokumentarfilm om et kollektiv i Tyskland.
Filmen er lavet af Lotte Nielsen.
Grunden til filmforevisningen er, at Tobias fra universitetet (medforfatter til bogen om den Danske AIDS-historie) har en idé om, at Lotte kunne lave en dokumentar om Positivgruppen.
Filmen hedder Hexenhaus og varer 24 min.