Hvem er vi

Positivgruppens historie:

I 1981 kom amerikanske læger på sporet af en bølge af ejendommelige sygdomstilfælde blandt bøsser i San Francisco og New York.

Patienternes immunforsvar var svækket, og de var lette ofre for eksempelvis den sjældne lungebetændelse PCP. Året efter erkendte man, at der var tale om en helt ny sygdom, som man kaldte Aquired Immuno Deficiency Syndrome (Erhvervet Immun Mangel Syndrom), forkortet AIDS. Diagnosen AIDS stilles, når hiv-virus har nedbrudt den hiv-smittedes immunforsvar så meget, at vedkommende får en række alvorlige følgesygdomme.

Rundt om i Vestens storbyer – også København – blev ellers raske homoseksuelle mænd de efterfølgende år pludselig ramt af en tilstand, hvor deres immunforsvar langsomt brød sammen.

Det lykkedes i 1983 franske læger at isolere det sygdomsfremkaldende virus, som fik navnet Human Immunodeficiency Virus (Menneskelig Immundefekt Virus), forkortet HIV.

I 80’erne så vi de første sygdomstilfælde og dødsfald relateret til AIDS i Danmark. Nogle få hiv-positive bøsser fandt sammen og blev hurtigt enige om, at nu gjaldt det om at stå sammen og råbe “vagt i gevær”. Der måtte da være flere der var ramt af AIDS!!! Da de allerede havde en hvis tilknytning til Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, der dengang hed LBL, og som i dag betegnes som LGBTQ, var det naturligt at annoncere i RADIO ROSA.

Til det første møde, den 8. september 1985, kom der tre hiv-positive. Allerede to måneder senere var de 22. Ved et fællesmøde i Medborgerhuset, Ahlefeldtsgade, blev det vedtaget at stifte Positivgruppen.

I 1986 lånte Positivgruppen lokaler i Højskoleforeningens ejendom, Vartov, i Københavns centrum. Men da det gik op for Højskoleforeningen, at det ikke bare var bøsser, men hiv-positive bøsser der var indlogeret i deres lokaler, blev de smidt for porten og stod endnu engang på gaden.

Positivgruppen indledte forhandlinger med Frederiksberg Kommune om husly.
Kommunens daværende borgmester, John Winther, gik aktivt ind i sagen, og resultatet blev, at en tidligere inspektørbolig ved Frederiksberg Hospital blev stillet til rådighed for foreningen, hvor vi også i dag hører til.

            

Det var i disse tider, at der begyndte at komme mere fokus på hiv/aids. Folketinget vedtog den danske AIDS-politik og Frederiksberg Kommune havde den største gruppe hiv-positive bøsser i forhold til indbyggertallet.

Der var fra starten enighed om, at Positivgruppen skulle have en “flad struktur” med mest mulig medlemsindflydelse. Det skulle være en forening for hiv-positive bøsser og biseksuelle mænd og den skulle være medlemsstyret. En stænk af anarki og galskab har altid været forfriskende og ofte også bøssernes kendemærke. Det hele skulle være i foreningen. Grundtanken var hjælp-til-selvhjælp gennem gensidig støtte og erfaringsudveksling. Her skulle være plads til alle; syge, raske, glade og sørgmodige.

Sundhedsstyrelsen bevilligede penge til en psykosocial medarbejder, som dels gav rådgivning og dels var “fødselshjælper” til smågrupper.

Som den første forening nogensinde kom Positivgruppen på Finansloven. Der var nu skabt fundamentet til en indsats med og mod hiv.

Forskellige pjecer for Positivgruppen gennem årene.