Livet med hiv – dengang og nu

Hvornår:
14. august 2019 kl. 16:00 – 18:00
2019-08-14T16:00:00+02:00
2019-08-14T18:00:00+02:00
Hvor:
Aids-Fondet
Vestergade 18E
1456 København
Danmark
Pris:
Gratis

Hvordan var livet med hiv i 90’erne? Hvordan er det i dag?

Kom og vær med når to hiv-positive udveksler erfaringer. Den ene er ung og har fået sin hiv-diagnose for nylig. Den anden har levet med hiv siden 90’erne, da diagnosen reelt var en dødsdom, indtil medicinen kom i 1996.

 

Samtalen mellem de to foregår hos AIDS-Fondet, der sammen med Hiv-Danmark og Positivgruppen er værter for en Copenhagen Pride-event, der sætter fokus på, hvad 40 år med hiv har betydet for de mennesker, der lever med diagnosen. De kommer blandt andet til at snakke om skam dengang og nu; om hvordan det er/var at fortælle om sin diagnose til andre og hvad vi kan lære af hinanden.

Du kan også møde en læge, der er ekspert i hiv, fortælle om de meget store medicinske fremskridt. Men du kan også høre om nogle af de udfordringer især nogle af de hiv-positive, der har fået medicin i mange år, møder i deres dagligdag. Bivirkninger og følgesygdomme er for mange en konsekvens af den stærke medicin, de måtte tage forud for den medicin, der er tilgængelig i dag.

Eventen er en hyldest til dem, vi kender som frontløberne. Det var dem, der løb forrest, da hiv og aids-epidemien ramte Danmark i 80’erne. Det er både dem, der tog en for holdet, dem der mærkede på egen krop, hvordan hiv ændrede alt og dem, der ikke selv blev ramt, men stadig kæmpede for hiv-positive og deres rettigheder.

Det er blandt andet takket være dem, at vi i dag har den effektive medicinske behandling. Derfor slutter eventen med en hyldestreception til netop frontløberne.