Hjem

Positivgruppen er et værested for hiv-positive bøsser og biseksuelle mænd. Foreningen har tilholdssted i “Villaen” på Frederiksberg.

Positivgruppens Villa på Frederiksberg. Et værested for hiv-positive bøsser og biseksuelle mænd

Villaen er i dag indrettet rart og hyggeligt blandt andet med motionsrum, EDB værksted/undervisnings lokale m.m. og benyttes flittigt af mange.

Der er mulighed for at spise frokost kl. 13:00 tirsdag til fredag og der er som regel aftensmad onsdage. Der afholdes en lang række medlemsaktiviteter.

Gennem årene har vi udviklet et tæt samarbejde med andre hiv/aids-organisationer og deltager i forskellige oplysningskampagner, mindehøjtideligheder, demonstrationer, osv.

Det er en konstant udfordring at udvikle foreningen og tilpasse tilbuddene i takt med at sygdomsbilledet og omgivelserne ændrer sig. I dag ved vi at hiv er en kronisk sygdom og at vi ikke længere er dødende eller smitter, hvis vi er velbehandlet, modsat i 80’erne, hvilket gør det endnu sværere at søge støtte og midler til at fremme aktiviteter og udvikle foreningen i takt med at der stadig konstateres nye tilfælde af hiv-positive.

Positivgruppen har i dag ca. 100 faste medlemmer og kommer i kontakt med en stor del af de hiv-positive i hovedstadsområdet.

Som det eneste tilbud af denne art i Danmark, får vi ofte henvendelser fra resten af landet og udlandet om besøg, når vejen falder forbi vores Villa.

Positivgruppen arbejder for at hiv-positive bøsser og biseksuelle mænd kan leve bedst muligt med deres sygdom samt at tage ansvar for eget liv ved at tilvejebringe reelle muligheder for, at den enkelte kan leve sit liv i overensstemmelse med egne evner og behov.